Byt region

Digital teknologi der løfter omsætningen i retail

Circle K skal udvide deres service for at konkurrere globalt. Vi har udviklet en digital strategi med Dynamic Creative Optimization (DCO) for personaliseret annoncering. Dette har vist sig at øge salget markant, og en landsdækkende implementering kan give en betydelig stigning i transaktioner og nettoomsætning.

Sector: RetailBrand:Circle K
Circle K

Udfordring

Circle K befinder sig i en kategori, der skal vokse ud over traditionel tankstationsservice. De står over for en revolution, hvor magtfulde globale spillere søger at dominere på tværs af diverse produktområder – fra opladningsstationer og måltider til convenience og opholdsrum. Dette landskab af blandede kategorier nødvendiggør, at Circle K konstant arbejder på at forblive fremtrædende i kundernes bevidsthed. De skal sikre, at de bliver det foretrukne valg i blandede købsbeslutninger.
Med andre ord: Drive mental tilgængelighed.

Idé

For at nå målet om at blive det brand, forbrugeren instinktivt tænker på, når de er on-the go, designede vi en digital strategi for Circle K, der anvender Dynamic Creative Optimization (DCO). Denne teknologi muliggør personaliseret eller konteksttilpasset annoncering – her i programmatisk display. Ved hjælp af dataanalyse af salgsmønstre fra butikkerne kortlagde Circle K de mest populære produkter og de optimale tidspunkter for markedsføringen af dem.

Resultat

På baggrund af en geografisk inkrementalitetstest har vi påvist DCO's evne til at løfte salget med et potentiale på mere end 36 millioner kroner i nettoomsætning. Testen blev foretaget således, at Circle K-butikker over hele landet blev udvalgt og opdelt i test- og kontrolgrupper på baggrund af en grundig analyse af historisk salgsdata, så sammenligningsgrundlaget blev retvisende. Her sammenlignede vi effekt af DCO i testgruppen med en business-as-usual tilgang i kontrolgruppen.

Udruller vi DCO-strategien på nationalt plan, kan Circle K potentielt forvente at opnå imponerende 173.000 ekstra transaktioner årligt med et potentiale for merindtægt på over 2.500.000 DKK årligt fra mad- og drikkevarer alene.Inkluderer vi alle Circle K's produktlinjer – altså inklusive bilvask, EV og Fuel m.m. – kan disse tal skaleres til en årlig stigning på 366.600 transaktioner, hvilket kan oversættes til mere end 36 millioner DKK i nettoomsætning.